9. juli:
København fik sit første egentlige brandvæsen den 9. juli 1687, da kong Christian den V oprettede Københavns kongelige Brandvæsen ved, at der blev nedsat en “Hoveddirektionen for brand-, lygte- og vægtervæsenet”, som skulle tilrettelægge og lede det organisatoriske i det nye korps. Tidligere havde alle borgere pligt til at deltage i sluknings- og redningsarbejde.
18. oktober:
Den 18. Oktober udstedte Kristian V en, Interims Brandordning paa Tryk”.
Det udtales heri, at ved Ildsvaader i København en „stor Mængde af ørkesløse Folk plejer at omløbe paa Gader og Stræder og snarest paa de Steder, hvor Ilden er, saa at de, som til at redde og Ilden at slukke er anordnede, største Hinder og Fortræd tilføjes, foruden at det ofte er befundet, at iblandt slig Mængde af Folk sig har indfundet adskillige onde og tyvagtige Mennesker, som ikke har undset sig for deres i Ildsnød bestedte Jævnkristne ved den ulykkeligt givne Lejlighed at bestjæle”.
For at imødegaa disse ubehagelige Foreteelser bestemte den nye Brand-ordning
„at om nogen Ildsnød, den Gud dog naadeligen afvende, skulde efter denne Dag her udi Staden paakomme, maa ingen ørkesløse Folk, Mands- eller Kvindespersoner, enten smag eller store, paa Gaderne omløbe, langt mindre sig udi de Gader og Stræder, hvor Ilden kunde være antændt, lade finde. Saa maa og ej heller nogen udi Karosser paa saadanne Tider udi Gaderne omkøre for at hindre de Personer, som til Ilden at dæmpe og det dertil hørige Brandredskab, Sprøjter og andet at betjene er beskikkede”. Politimesteren var ansvarlig for, at disse Regler blev overholdt, og „dersom nogen skulde ville sætte sig op imod ham, skal han have Magt til den straks at lade anholde og bevare enten i næste (d. v. s. nærmeste) Vagt eller Stadens Arresthus, at den siden tilbørligen kan blive anset og straffet”.
20. oktober:
Københavns brand 1728 er den største brand i Københavns historie.
Den rasede fra onsdag aften den 20. oktober til lørdag morgen den 23. oktober. Den fortærede ca. 28 % af byen målt på matrikelnumre = 47 % af matriklerne i den centrale middelalderlige del af byen. Det blev ødelagt de ca. 60 timer ilden hærgede,
og branden blev en væsentlig årsag til, at der ikke er mange spor af middelalderens København i nutiden.
Københavns brand 1795 medvirkede også til det. Branden i 1728 gjorde op mod 20 % af Københavns befolkning hjemløse.
Tabene ved branden var ca. 1640 huse der blev flammernes bytte og yderligere 39 blev “ruinerede”, og op mod 15.000 i alt var blevet hjemløse, ca. 20 % af Københavns befolkning, der skønsmæssigt var på 70.000 personer. Næsten lige ud for Vesterport lå Lille Sankt Clemens Stræde. Og på hjørnet ud mod Vestervold, lå et hus på matriklen Vester Kvarter 146, efter matriklen fra 1699.
I dag munder Frederiksberggade ud i Rådhuspladsen på omtrent samme sted.
I 1728 lå der et hus, ejet af Signe enken efter Boye Hansen. Blandt lejerne af huset var marketender (restauratør) Peder Rasmussen og hans hustru Anne Iversdatter. Hos marketenderen brød ilden ud på loftet. Der blev snart slået alarm omkring kl. 19.30, men brandvæsenets primitive udstyr, flere lettere mærkværdige dispositioner fra lederne af kampen mod ilden, og en række uheldige forhold gjorde kampen nærmest håbløs.
Vinden blæste fra sydvest og bar ilden langs Lille Sankt Clemens Stræde, Store Sankt Clemens Stræde, Vombadstuestræde og antændte alt på vejen. Antallet af omkomne og sårede, kender man ikke.
5-7. juni:
Københavns brand 1795 begyndte fredag den 5. juni 1795 ved 15-tiden ved flådens gamle leje sydøst for Kongens Nytorv på Gammelholm i flådens lager for kul og tømmer, det såkaldte ”Dellehave”. Da arbejderne var gået hjem varede det længe før slukningsarbejdet gik i gang og af frygt for tyveri var brandhanerne blevet fjernet.
Desuden spærrede Holmens folk for det civile brandvæsen, muligvis i den tro, at da det var militært område, skulle militæret nok selv klare det. En længere periode uden regn, med tørt træværk til følge, sammen med et oplag af tovværk og tjære, gjorde at ilden hurtigt udviklede sig til en storbrand.
Vinden blæste temmelig stærkt og var i østsydøst, og det gjorde at utallige gnister blev ført igennem luften indover byen.
På grund af det stærke solskin var små flammer svære at opdage indtil de havde fået bidt sig godt fast.
Ilden bredte sig derfor fra Gammelholm til hovedmagasinet langs Holmens Kanal og over Holmens Kanal til kvarteret omkring Sankt Nicolai Kirke, og derfra videre langs Gammel Strand til området omkring Nytorv/Gammeltorv.
Foruden Rådhuset og andre offentlige bygninger ødelagdes i alt 941 huse og gårde fordelt på 55 gader.
1. november:
Kong Christian VII udsteder en Forordning angående Brandvæsenet i København, som afløser de i 1687 givne bestemmelser.
8. april:
Københavns første vandværk sættes i drift.
3. september:
For første gang blev vandet fra de nye trykvandsledninger anvendt ved en Ildebrand i ejendommen Møntergade Nr. 44 (nu Nr. 9). Brandmajoren indberettede, at ved branden, der kun varede i tre Kvarter, var de nye vandledninger i brug, og han havde fået det Indtryk, at man for fremtiden taget, ikke ville få brug for vandslufferne. Han indstillede derfor, at slufferne foreløbig blev fritaget for
at møde ved ildebrand.
26. januar:
Brygger J. C. Jacobsen retter i Folketinget en forespørgsel til justitsministeren.
April:
Dampsprøjte Nr. 1 ankommer fra England og stationeres i Gothersgade.
En telegrafstation for brandvæsenet etableres på Trianglen.
1.april:
Ved en bekendtgørelse om oprettelse af faste brandvagter oprettes også Brandtelegrafen, der skal forbinde dem med telegrafledninger indbyrdes. Vagterne er:
Store Kannikestræde 13 (hos brandmajor F. C. Balsløv), Adelgade 37 (ved Nyboder Vagt), Dronningens Tværgade i (Hotel Phønix), Gothersgade 62 (også depothus), Langebrogade 10 (også depothus) og Nikolaj Vagttårn (Hovedstation).
31.oktober:
En kommission nedsættes med den opgave at udarbejde forslag til en fuldstændig reorganisering af brandvæsenet.
Oktober:
Der oprettes en ny brandvagt: Lygtevej 5.
2. november:
Der oprettes 2 nye, »udenbys« brandvagter: Gasværksvej 11 og Guldbergsgade 3.
Februar:
Filthattene afløses af læderhjelme.
23. august:
Kommissionen af 31.oktober 1863 afgiver betænkning.
I løbet af året:
Gasværksvejens og Pile Allé’ens vagter forbindes med telegraf og tidligere trufne aftaler om gensidig assistance mellem forstæderne og Frederiksberg Brandvæsen træder i kraft.
November:
De første røgmasker anskaffes.
8. april:
Brandfolkenes Stiftelsesforening oprettes med det formål at bygge en stiftelse for »Interessenterne og deres efterladte Enker«.
15.maj:
Kong Christian IX underskriver Lov om Brandvæsenet i København, som skal afløse forordningen af 1. november 1805.
1. februar:
Folketallet i Københavns kommune er 181.291.
I 1868 vedtages der en lov om brandvæsenet i København. Hermed bliver brandvæsenet en kommunal opgave fra 1870. Da det nyoprettede kommunale brandkorps rykkede ind og overtog vagterne 1. august 1870 kl. 5 om morgenen, indledtes en ny epoke i byens historie.
Brandvæsenet fik sin første egentlige chef, og brandkorpsets omkring 4000 mere eller mindre effektive medlemmer erstattedes af 101 fastansatte brandfolk og en reserve på 424 mand.
Der var nu basis for en effektivisering. Mandskabets uddannelse forbedredes og visse af de mange små brandvagter blev flyttet. Et stort ønske fra brandvæsenet var at få bygget en ny Hovedbrandstation til erstatning for den utidssvarende hovedbrandvagt i Nicolai Kirketårn, og få materiel og mandskab koncentreret på færre større brandstationer, lykkedes det dog ikke at få gennemført dette år, men først mange år senere i 1892.
21. juni:
Det af Kommunalbestyrelsen vedtagne Regulativ for Københavns Brandvæsen stadfæstes af Justitsministeriet.
September:
Lygtevejens brandvagt flyttes fra nr. 5 til nr. 24 (senere Nørrebrogade 174).
1. december:
Der oprettes brandvagt i Lægeforeningens Boliger, Bygning G, og telegrafstationen flyttes hertil fra Trianglen.
April:
Stationen på Gasværksvej 11 flyttes til Absalonsgade 25.
Dampsprøjte Nr.2 »Heimdal« anskaffes.
Alarmstationen i Vaisenhuset, Nørre Farimagsgade 49, nedlægges.
1. april:
Kommunal lønreform, der dog kun omfatter embeds- og bestillingsmænd, herunder brandvæsenets overordnede personale, sprøjtemestre inklusive. Disse har pensionsret.
Uniformsændringer gennemføres. Mandskabet forsynes med skulderstropper med en gul passe-poil (uldsnor), og sprøjteførernes distinktioner bliver gule vinkler på overarmen.
1. maj:
Københavns Brandvæsens Sygekasse oprettes.
Juli:
Sprøjteføreres og brandmænds lønninger forhøjes med 15 %. Samtidig bestemmes, at disse – ved afsked efter mindst 25 års uafbrudt tjeneste – tildeles en pension, svarende til 1/4 af lønnen.
August:
Sprøjteførerne indgiver et andragende til brandinspektøren om at få vagtturnus 2 døgn vagt/1 døgn fri ændret til 1 døgn vagt/1 døgn fri, men uden held.
November:
Lygtevejens brandvagt flyttes fra Nørrebrogade 174 til nr. 162.
I løbet af året:
Ny alarm- (telegraf-) station indrettes i ”Vaisenhuset” Nørre Farimagsgade 49.
April:
Stationen i Guldbergsgade 3 flyttes til Fælledvej 22 A.
1. maj:
Efter en del forhandlinger og overvejelser, indsætter Borgerrepræsentationen en ny chef Brandinspektør Deodatus Fredericus Sextus Meyer der kom fra stillingen som Kaptajn ved Ingeniørkorpset. Han blev efterfølger til afgående chef Brandinspektør Jean Carl Emil Herman Schønheyder.
3-4. oktober:
Det er en tragisk hændelse da Christiansborg Slot brænder natten mellem den 3. og 4. oktober 1884, men det får den bredere offentlighed og kommunalpolitikerne til at interessere sig mere indgående for brandvæsenets organisation og effektivitet.
21. oktober:
Brandstation F på Fælledvej 20A tages i brug.
1. november:
Til afløsning for Lygtevejens station oprettes en station ved Nørrebros Runddel, Nørrebrogade 151-153.
1. januar:
Der nedsættes et politisk udvalg og et nyt regulativ for brandvæsenet træder i kraft.
Som led i nyordningen vedtager Borgerrepræsentationen, at der skal opføres en ny Hovedbrandstation i Løngangsstræde – på noget af det areal, hvor verdensudstillingen i 1888 lå. Opgaven overdrages arkitekt Ludvig Fenger. Der afsættes 370.000 kr. til formålet.
Den nye Hovedbrandstation opføres.
Dampsprøjte Nr. 5 »Thor« anskaffes.
1. februar:
Menige Brandmænds understøttelsesforening oprettes med det formål at virke som gensidig hjælpekasse
30. april:
En ny hovedbrandstation i Løngangsstrædet (nu bag Rådhuset) tages i brug. Her er bl.a. indrettet centralstation
(vagtcentral) med ledningsforbindelser til alle brandstationer og offentlige og private alarmer.
Den hidtidige hovedstation i Nikolaj Tårn nedlægges. Ligeledes nedlægges stationen i Gothersgade, men bygningen anvendes fortsat til depothus.
Samtidig med indvielsen af den nye hovedstation gennemføres en rationalisering af brandstationerne, og der indføres følgende bogstavbetegnelser:
St. H: hovedbrandstationen
St. A: stationen, Adelgade 115
St. C: vagten, Langebrogade 10 St.
St. F: stationen, Fælledvej 22 St.
St. V: stationen, Absalonsgade 9
St. Ø: stationen, Østerbrogade 47.
Det er ikke kun en ny bygning man har fået, men det er også starten til en ny epoke. Beredskabet er nu fordelt på 6 slagkraftige brandstationer i byen. Enkelte af de tidligere små brandvagter bevares dog som depoter.
Københavns Brandvæsens første trykte årsberetning udkommer.
11. december:
Borgerrepræsentationen tiltræder indenrigsministeriets forslag om, at Københavns brandvæsen skal assistere ved brand på Frederiksborg og Fredensborg slotte. Aftalen udvides i den følgende tid til at omfatte flere af statens bygninger i Nordsjælland.
25.januar:
Der afsluttes overenskomst mellem brandvæsenet og statsbanerne om befordring af slukningstog til assistance på Sjælland.
1. februar:
Den lille reserve – kaldet »den mobile reserve« – ophæves. Den bestod af 6 sprøjteførere og 18 brandmænd.
Tjenestereglement af 1895 træder i kraft.
1897-1905:
En antal eksemplarer af Königs røghjelm anskaffes og indgår som en del af stationssprøjternes udrustning.
I året 1898 blev der kørt 175 ambulanceudrykninger i København.
I 1898 overtager brandvæsenet 2 hestetrukne ambulancevogne. De stationeres på henholdsvis Hovedbrandstationen og Fælledvejens brandstation.
I året 1899 blev der kørt 335 ambulanceudrykninger i København.
Cyklen er forsynet med en let håndsprøjte.
I året 1900 blev der kørt 360 ambulanceudrykninger i København.
Dampsprøjterne Nr.6 »Surtur« og Nr.7 »Ægir« anskaffes.
1. januar:
Tidspunkt for vagtskifte på brandstationerne ændres fra kl.07.00 til kl.08.00 morgen.
1. marts:
Nyt regulativ for Københavns Brandvæsen.
I året 1901 blev der kørt 392 ambulanceudrykninger i København.
15. oktober:
Brandstation Østerbro tages i brug på Østbanegade 89. Den får benævnelsen station Ø. Brandstationen skal dække det nye opførte Frihavnen område.
I året 1902 blev der kørt 554 ambulanceudrykninger i København.
Brandfolkenes Stiftelsesforening, Brandkorpsets Konfirmationsforening og Menige Brandmænds Understøttelsesforening sammensluttes i Brandfolkenes Understøttelsesforening, som i 1908 ændrer navn til Brandfolkenes Stiftelsesforening.
1. januar:
Ved lov af 3.april 1900 indlemmes Sundby og Nathanaels sogne på Amager i Københavns kommune.
I året 1903 blev der kørt 446 ambulanceudrykninger i København.
13. februar:
Ved lov af denne dato ophæves brandvæsenets reservekorps, der bestod af 2 brandfuldmægtige, 80 sprøjteførere og ca. 320 brandmænd.
8. juni:
Efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen pålægges det Københavns brandvæsen at deltage ved brandslukning på Kronborg slot.
29. juli:
Der indstiftes et hæderstegn for underbefalingsmænd og menige, som har gjort 25 års god tjeneste ved Københavns brandvæsen.
I året 1904 blev der kørt 623 ambulanceudrykninger i København.
Dampsprøjte Nr.8 »Skjold« anskaffes.
19. april:
Kløvermarkvejens brandstation på Christianshavn tages i brug og får benævnelsen Station C. Samtidig nedlægges stationen i Langebrogade 10, men bygningen anvendes fortsat til depothus.
I året 1905 blev der kørt 833 ambulanceudrykninger i København.
1. august:
Der oprettes brandvagt i den gamle ryttergodsskole i Skolegade 20 med benævnelsen Station S.
I året 1906 blev der kørt 1163 ambulanceudrykninger i København.
1. juni:
Sprøjteførerne udmelder sig af Brandfolkenes Organisation og danner Sprøjteførernes faglige Forening.
I året 1907 blev der kørt 1423 ambulanceudrykninger i København.
Typetrykapparaterne – de såkaldte »kaffemøller« – udskiftes med almindelige morseapparater.
Der anskaffes en motorcykel til anvendelse for brandtelegrafen.
Maj:
Automobiliseringen indledes med anskaffelsen af en 4-cylindret Peugeot Huber personvogn, 10-12 hk, største hastighed 40 km/t. til vagthavende brandinspektør. Den stationeres og rykker ud 1. gang fra Hovedstationen i september 1907.
1. juli:
Den hidtil gældende vagtturnus med 2 døgn vagt og 1 døgn fri ændres til 1 døgn vagt og 1 døgn fri.
Brandstation Tomsgården indvies, og får benævnelsen Station T. Den nye station skal dække områderne Utterslev, Brønshøj og Husum.
I året 1908 blev der kørt 1742 ambulanceudrykninger i København.
1. marts:
Nyt regulativ for Københavns brandvæsen.
31. marts:
Nye stillingsbetegnelser: brandchef, vicebrandchef, brandinspektør og reservebrandinspektør.
1. april:
Brandvæsenet får egentlig kontoradministration på Hovedbrandstationen. En tidligere sprøjtemester blev marts 1882 ekstraskriver, 1.januar 1883 fast skriver, 1.januar 1898 kontorassistent og 1.januar 1901 regnskabsfører og bogholder med sprøjtemestre og -førere som ekstraskrivere. Nu ansættes 2 tidligere brandmænd som kontorassistenter, og yderligere ansættes senere 1 skriver.
4.-6. juli:
Brandfolkene arrangerer fest og opvisning i Kongens Have, dels for at skaffe midler til foreningsarbejde, dels for at skabe publicity. Ved lejligheden sælges en platte med Københavns brandvæsens våben, fremstillet i fajance af fabrikken Aluminia.
3. oktober:
Ny overenskomst mellem magistrat, havnevæsen og brandvæsen om slukning af brande i skibe ved bolværk eller i havnen.
I året 1909 blev der kørt 1811 ambulanceudrykninger i København.
Depothuset i Gothersgade rømmes, og materiellet flyttes til depothuset i Langebrogade. Det tidligere depothus i Gothersgade nedrives.
1. april:
Kommunal lønreform, der bl.a. betyder pensionsret efter 15 års uafbrudt tjeneste.
27. juli:
Nyt regulativ for Københavns brandvæsen.
1. november:
Brandchef, Oberst Deodatus Fredericus Sextus Meyer fratræder på grund af alder, og efterfølges af vicebrandchefen, Valdemar Peter Emil Liisberg der udnævnes til Brandchef.
I året 1910 blev der kørt 2025 ambulanceudrykninger i København.
1. januar:
Foreningen for Lægevagtstationers ambulancevogne overgår til Det røde Kors, men betjenes fortsat af brandvæsenet.
I året 1911 blev der kørt 2152 ambulanceudrykninger i København.
I året 1912 blev der kørt 2355 ambulanceudrykninger i København.
I året 1913 blev der kørt 2733 ambulanceudrykninger i København.
Ved årets slutning anskaffes et personautomobil, Renault, 25 hk, til afløsning af det i 1907 indkøbte, som overgår til reserve og skolekørsel.
1. april:
Den første automobilsprøjte indgår i udrykningen. Det er en 6-cylindret Dennis, 75 hk, med centrifugalpumpe, der yder 2000 l/m ved 9 atm. Sprøjten kaldes populært »Engelskmanden«.
I året 1914 blev der kørt 3039 ambulanceudrykninger i København.
I året 1915 blev der kørt 3204 ambulanceudrykninger i København.
I året 1916 blev der kørt 3874 ambulanceudrykninger i København.
Sprøjteførernes faglige Forening omdannes til Foreningen for kommunale Arbejdsledere og sprøjteførerne danner klub under denne (nu Brandmestrenes klub).
1. maj:
Munderingsdepotet kommer i faste rammer med oprettelsen af en stilling som munderings- og inventariemester.
24. maj:
Brandchef Valdemar Peter Emil Liisberg afgår ved døden. Han efterfølges af Vicebrandchef Carl Albert Mülertz.
27. december:
Den første KV-brandhane, konstrueret af brandinspektør K. Wissing, opstilles.
I året 1917 blev der kørt 3586 ambulanceudrykninger i København.
Oktober:
Der anskaffes en lukket personvogn, Daimler-Mercedes, 25 hk, til fremføring af brandchefen og vicebrandchefen.
31. december:
Brandvæsenets sygekasse ophæves. Medlemmer og formue overgår til Alderstrøst.
I året 1918 blev der kørt 4041 ambulanceudrykninger i København.
I året 1919 blev der kørt 3819 ambulanceudrykninger i København.
1. januar:
De synlige numre på brandfolkenes uniformer bortfalder, og ærmedistinktionerne for sprøjteførere, maskinassistenter m.fl. afløses af skulderdistinktioner.
1. maj:
Som følge af indførelsen af 48-timers arbejdsuge ændres vagtturnus fra 1 døgn vagt/1 døgn fri til gennemsnitlig 3 døgns vagt pr. uge, idet udrykningsmandskabet inddeles i 7 roder. Samtidig fritages brandmændene for at prøve brandalarmer og udføre brandhaneeftersyn på fridage.
11. september:
Kommunalbestyrelsen vedtager, at brandvæsenet skal besørge ambulancekørslen med egne ambulancer, og bevilger midler til anskaffelsen.
1. oktober:
Omfattende kommunal lønreform, der betyder nye personale- og lønregulativer.
I året 1920 blev der kørt 3535 ambulanceudrykninger i København.
8. april:
Brandvæsenets Idrætsforening stiftes.
8 Mercedes ambulancer anskaffes, og ambulancevæsenet overgår helt til brandvæsenet.
Endvidere anskaffes 7 motorsprøjter og 7 motortendere, ligeledes fra Daimler. Sprøjterne er forsynet med pumpe, som kan yde 1800 l/m ved 7 at, medens tenderne hovedsagelig er mandskabs- og slangekøretøjer.
Grundet den store forøgelse af motorkøretøjer udvides reparationsværkstedet på st. H. En sprøjtemester bliver værkmester, og der ansættes 2 ugelønnede maskinarbejdere.
På hovedbrandstationen nedlægges den store stald i bagbygningen, og der indrettes i stedet automobilreparationsværksted samt
et snedkerværksted.
Den første automobilstige anskaffes. Undervognen er som sprøjters og tenderes, drejestigen kan udskydes til 25 m’s højde. Rejsning og udskydning foregår ved elektrisk kraft, drejning ved håndkraft.
Der anskaffes dette år 7 motorsprøjter og 7 tendere.
16. april:
Kongen (Chr. X) bifalder, at jubilæumstegnet herefter også kan tildeles korpsets officerer.
2. juni:
Nyt regulativ for Københavns brandvæsen.
Der anskaffes en 22 m. afprodsstige, som fremføres på en undervogn magen til sprøjters og tenderes.
Dampsprøjter benyttes for sidste gang som udrykningskøretøjer.
I året 1925 blev der kørt 5392 ambulanceudrykninger i København.
22. juni:
Efter aftale med statens lufthavn i Kastrup alarmeres brandvæsenets ambulancer ved større ulykker.
En 2-hjulet påhængssprøjte indkøbes hos Bouillon Freres i Paris. Den fremføres af en tender og kan foruden som vandpumpe også anvendes som skumgenerator (kemisk skum).
Der indkøbes foreløbig 12 stk. filtermasker med F-filter samt forskellige kredsløbapparater, ialt 4, og 1 apparat, hvori ilt ikke medføres, men udvikles under brugen.
En generator til fremstilling af mekanisk skum (1000 l/m) efter Schrøder-van Deurs systemet indbygges i en tender.
Vognparken forøges med 1 stk. 28 m-drejestige af fabrikat Mercedes-Benz/Metz, 2 stk. 22 m-afprodsstiger af samme fabrikat og med pumpe, der yder 2000 l/m ved 6 atm, samt en ambulance fra De forenede Automobilfabriker.
1. november:
Brandstationen på Enghavevej (Den nye station V) tages i brug, og brandstationen i Absalonsgade samt vagten i Skolegade nedlægges.
I året 1930 blev der kørt 8285 ambulanceudrykninger i København.
Endnu 4 afprodsstiger modtages. Typen benævnes ’30-stigerne (efter årgangen) eller 4-9-stigerne (efter nummereringen).
1. maj:
Brandvæsenet er nu fuldt motoriseret.
Som følge af den gennemførte automobilisering ophæves aftalen med statsbanerne om befordring af slukningstog.
1. juni:
Røgdykkertjenesten oprettes med faste røgdykkerhold på st. H samt røgdykkerdepot og -værksted på st. V.
17. juni:
De sidste 8 heste sælges.
31. oktober:
Brandchef C. A. Mlilertz afgår.
1. november:
Vicebrandchef A. E. Friis tiltræder som ny Brandchef.
Som led i festligholdelsen af sit 200-års jubilæum udgiver Kjøbenhavns Brandforsikring »Københavns Brandvæsens Historie«.
17. marts:
Der indledes forsøg med henblik på at skabe radioforbindelse mellem vagtcentralen på st. H og udrykningskøretøjer. Post- og telegrafvæsenets tilladelse foreligger 16. maj.
I tilslutning til Røgdykkertjenesten oprettes laboratoriet med lokaler på st. V. i løbet af de følgende år udvides arbejdsområdet til at omfatte forsøg og undersøgelser for hele brandvæsenet.
1. april:
Nye stillingsbetegnelser, hvorved sprøjtemester bliver til depotmester, sprøjtefører til brandmester, reservesprøjtefører til reservebrandmester etc.
1. juli:
Materieldepotet kommer i faste rammer med oprettelsen af en stilling som materieldepotmester.
8. maj:
Nyt regulativ for Københavns brandvæsen.
Juli:
Efter en række forsøg afløses læderhjelmene etapevis af tyske hjelme af kromnikkelstål.
18. januar:
Radioforsøgene resulterer i oprettelse af en basisstation på vagtcentralen med antenne mellem rådhuset og st. H og et mobilt anlæg i røgtender R 1.
12. februar:
Sammenslutningen af Brandinspektører i Storkøbenhavn stiftes.
23. april:
Brandchef A. E. Friis afgår ved døden.
1. juli:
Brandinspektør, dr. techn. P. Vinding udnævnes til brandchef.
19. september:
Brandskolen oprettes.
I året 1935 blev der kørt 9246 ambulanceudrykninger i København.
For at forbedre radiokommunikationen indrettes i årets første kvartal en basisstation på Københavns vandforsynings højdebeholder på Bellahøj, fjernstyret fra vagtcentralen.
1. april:
Kommunal lønreform på linje med statens af 1931 samt overgang til dennes pensionsregler.
April:
Administrationen opdeles i 4 afdelinger: Brandchefens kontor, Afd. I. Afd. II og Afd. III. Afd. I opdeles successivt i Afd. Ia (forebyggende) og Afd. Ib (materiel).
I året 1938 blev der kørt 10431 ambulanceudrykninger i København.
Ved laboratoriet foretages forsøg vedrørende byggematerialers modstandsdygtighed over for brandbomber.
16-20. maj:
Nordiske brandmænds studiedage afholdes i København. (De første afholdtes maj/juni 1937 i Stockholm).
December:
Ved brandskolen afholdes det første kursus for frivillige luftværnsbrandmænd.
I løbet af året:
Foranlediget af den truende krig og det deraf følgende luftværnsberedskab oprettes endnu en basisstation, nemlig på Sundby vandtårn fjernstyret fra vagtcentralen, og i stationære radioanlæg i luftværnets kommandocentraler samt mobile anlæg i reserve røgtenderen, og i vagthavende brandinspektørs udrykningsvogn.
28. august:
Den foreløbige plan vedrørende luftværnsberedskab iværksættes, og det storkøbenhavnske luftbeskyttelsesområde tildeles værnepligtigt mandskab. 4900 mand til uddannelse i brandtjeneste m. v. For Københavns kommune drejer det sig om ca. 1900 mand.
4. september:
Brandskolen påbegynder uddannelse af 600 CB-pligtige.
23. oktober:
Brandfolkenes Musikforening stiftes.
27.oktober:
Husvagt- og fabriksluftværnsordning iværksættes, og der oprettes husvagt- og fabriksluftværnskontor ved brandvæsener.
1. november:
Ingeniørtender I 1 indgår i udrykningen, bemandet med forhåndenværende, egnet mandskab.
25. april:
Der indføres forhøjet beredskab. Brandvæsenernes Overledelse og Afsnitskommandoer træder i funktion.
29. juni:
500 mand af det uddannede CB-pligtige mandskab indkaldes til at forrette fast vagttjeneste på anneksbrandstationer og hjælpebrandvagter. Brandfolk virker som vagtkommandører.
September:
I Holmbladsgade brænder det i en papkassefabrik, hvor der under slukningsarbejdet vælter en mur ned over den Vagthavende Brandinspektør Jan Ammitzbøll der bliver hårdt kvæstet.
6. december:
På anneksstationer og hjælpebrandvagter indskrænkes bemandingen til telefonvagter. Senere bemandes de fast hver nat og ved luftalarm.
Marts:
Som de første i brandvæsenet gennemgår 1 brandinspektør og 2 underbrandmestre et vanddykkerkursus.
1. april:
Skorstensfejerlauget nedlægger Skorstensfejervagten, og brandvæsenet overtaget den fornødne skorstensfejertjeneste i tilfælde af skorstensild.
19. november:
Dampsprøjte Nr.6 »Surtur« pumper for sidste gang ved en brand (kullager i Sydhavnen).
Januar:
Det første pionerkursus afholdes.
1. december:
En røgtender placeres på st. V således at der nu er 2 faste røgdykkerhold dagligt.
Juli:
Teknisk bibliotek oprettes.
29. august:
Den tyske værnemagt forbyder brug af brandvæsenets radiosendere.
19. september:
Ved Politiets internering bliver Brandchefen taktisk Overleder af Luftværnet.
1. februar:
Bevæbnet, tysk sikkerhedspoliti afhenter brandvæsenets radiomateriel, der opmagasineres i Ingeniørhuset, hvor det går tabt ved bombardementet den 21. marts. Det drejer sig dog kun om det forældede mellembølgemateriel, da man overser FM-materiellet, der ikke er opført i materielfortegnelsen. Dette kan derfor få dage efter kapitulationen atter sættes i funktion.
9. februar:
Nyt regulativ for Københavns Brandvæsen.
4. juni:
CB-mandskabet hjemsendes, og brandtjenesten afvikles foreløbig.
20. juni:
Fabriksluftværnskontorets virke stilles i bero.
12. juli:
Ved et justitsministerielt cirkulære gives uniformsreglement for kommunale brandvæsener.
28. August:
Brandmand 391 Jens Kramer omkom under en øvelse på Brandstation Fælledvej under udførelse af en kombineret stigeøvelse med ni meter stige og krybestige, idet han styrtede ned fra krybestigens top.
Begravelsen fandt sted på Bispebjerg Kirkegård 3. september kl.13.00 fra Østre Kapel. Æret være hans minde.
14. februar:
På samtlige brandstationer opsættes mindetavler for de københavnske brandfolk, der er omkommet under udøvelse af deres gerning eller faldet under frihedskampen.
1. april:
Kommunal lønrevision.
15. november:
Brandvæsenets Pionertjeneste oprettes, og placeres i Hovedbrandstationens bagbygning. Efter at 10 brandfolk har gennemgået vanddykker-kursus oprettes fast dykkervagt.
11. marts:
Brandstation Dæmningen på Hanstedvej 7 i Valby tages i brug. Hertil flyttes røgtenderen fra st. V og materieldepotet fra st. H.
9. september:
På station H afsløres en bronze mindetavle for de af korpsets medlemmer og CB-pligtige, der er omkommet under udøvelse af deres gerning ved brandvæsenet eller faldet under frihedskampen.
16.januar:
Brandfolkenes Studie- og Rejsefond stiftes.
1. april:
Stillingsbetegnelsen Reservebrandmester ændres til Underbrandmester.
8. august:
Brandfolkenes Studie- og Rejsefond afholder sin første brandmandsopvisning på Bellahøj.
9.-11. maj:
Det første nordiske brandteknikermøde afholdes i København.
3. november:
I henhold til Civilforsvarsloven af 1. april 1949 oprettes en storkøbenhavnsk civilforsvarskommission.
20. februar:
Civilforsvarskommissionen udpeger brandchefen som afsnitschef (taktisk leder) i København, og Københavns Brandvæsen pålægges at forberede genopbygningen af den kommunale hjælpetjeneste. Den fornødne styrke, ca. 2100 mand, søges tilvejebragt på frivillig basis.
14. september:
Brandvæsenet får til opgave at administrere tilsynet med bedriftsværn.
24. oktober:
Brandvæsenet får til opgave at etablere en reserve-vandforsyningstjeneste (vand transporttjenesten).
Det pålægges endvidere brandvæsenet at etablere en civilforsvars ambulancetjeneste.
7. december:
Administrationen vedrørende karréværn overdrages brandvæsenet. Herved samles hele egenbeskyttelsen – bedrifts-karré- og villaværn.
1. oktober:
I henhold til en overenskomst mellem Københavns og Hvidovre kommuner overtager Københavns Brandvæsen slukningstjenesten i Hvidovre.
1. december:
På Hovedbrandstationen afsløres en bronze mindetavle for alle de brandfolk, som på ulykkelig vis omkom ved eksplosionen på Holmen den 23. november 1951.
2. december:
Der oprettes samarbejdsudvalg ved brandvæsenet.
Januar:
Der oprettes et radioværksted på station H.
1. april:
Der normeres Brandmestre og Underbrandmestre til Pionertjenesten.
18. juni:
Brandfolkenes Sportsfisker Klub stiftes.
21. november:
En ombygning af vagtcentralen er afsluttet. Den vil muliggøre direkte signalgivning til alle køretøjer på samtlige stationer, og er en indledende etape til centralalarmeringen.
30. april:
Brandchef, dr. techn. P. Vinding afgår.
1. juli:
Brandinspektør Einer Schrøder udnævnes til Brandchef.
1. april:
Omfattende, kommunal lønreform.
Der modtages bevilling til påbegyndelse af centralalarmerings-og køretøjskontrolanlæg.
1. april:
Der oprettes en stilling som Radiomester.
1. maj:
Brandvæsenets administrative opbygning ændres i overensstemmelse med forslag fra administrationskommissionen (nu Københavns kommunes organisationskontor). Under Brandchefens kontor oprettes Teknisk sekretariat.
21. maj:
Det pålægges Brandchefen som Afsnitschef at forestå beredskabsplanlægningen for samtlige tjenestegrene indenfor den kommunale hjælpetjeneste. Brandvæsenet har udarbejdet beredskabsplan for brand-, ambulance- og vandtransporttjeneste.
6. oktober:
Afsnitschefen overdrages administrationen og uddannelsen m.v. af værnepligtige, der er overført fra Civilforsvarskorpset til det lokale civilforsvar.
Marts:
Udvalget vedrørende samordning af Hovedstadsområdets brandvæsen nedsættes.
1. marts:
Nyt uniformsreglement – i overensstemmelse med justitsministeriets cirkulære af 12. juni 1945 – træder i kraft.
2. april:
I forbindelse med nedsættelsen af den almindelige arbejdstid til 45 timer om ugen indføres en ny vagtordning for udrykningsmandskabet med 8 roder mod tidligere 7, hvorved den gennemsnitlige vagttjeneste bliver 3 døgn i løbet af 8 døgn.
2. februar:
Udvalget vedrørende samordning af Hovedstadsområdets brandvæsen udsender Redegørelse I: Vedrørende en mulig samordning af brandvæsener indenfor Storkøbenhavn og Redegørelse II: Vedrørende en mulig nyordning af telefonalarmeringen inden for Storkøbenhavns telefonområde.
15. maj:
Trykluftapparater indføres og placeres i første omgang på sprøjter og tendere.
1. december:
En brandstation oprettes i Prøvestenshavnen og får betegnelsen station P.
Den henhører under Havnevæsenet, men bemandes af Københavns Brandvæsen i henhold til overenskomst.
9. november:
Civilforsvarsambulancetjenesten og sanitetstjenesten opløses. I stedet oprettes førstehjælpstjeneste og ambulancetjeneste, administreret af brandvæsenet.
15. juni:
Som supplement til Redegørelse I og Redegørelse II udsender Udvalget vedrørende samordning af Hovedstadsområdets brandvæsen Redegørelse III, hvori det videre forløb af udvalgets arbejde omtales.
31. juli:
Brandchef Einer Schrøder afgår.
1. august:
Overbrandinspektør Jan Ammitzbøll udnævnes til Brandchef.
25. maj:
Overenskomst indgår mellem Gentofte kommune og Københavns kommune om en gensidig bistandsordning ved udrykning til ildløs.
1. juli:
Københavns Brandvæsens inspektørvagt udvides midlertidigt til også at omfatte Frederiksberg. Ordningen er forløber for en permanent overenskomst.
3. august:
Afsnitschefen overdrages administrationen og uddannelsen m.v. af værnepligtige, der på session er udskrevet direkte til det lokale civilforsvar.
30. september:
Centralalarmerings- og køretøjskontrolanlægget mellem vagtcentralen og alle 8 københavnske brandstationer er nu i drift.
December:
Depothuset i Langebrogade 10 nedrives.
Den første stilling som brandassistent oprettes.
7. december:
Alle 0-0-0 opkald fra KTAS’ 01-telefonområde indgår til vagtcentralen, som hermed bliver alarmeringscentral for dette område.
29. marts:
Dampsprøjte Nr.6 »Surtur« skænkes til Carlsbergs museum, der senere overdrager den til Teknisk museum i Helsingør.
Omtrent samtidig overdrages Nr.4 »Odin« til Nationalmuseets samlinger i Brede.
April-maj:
Som de første i brandvæsenet gennemgår 3 brandmænd svømmedykker- og frømandsuddannelse.
19. december:
Falck og Zonen’s alarmcentral tilsluttes brandvæsenets centralalarmeringsanlæg.
18. april:
Politiets meldecentral på politigården tilsluttes brandvæsenets centralalarmeringsanlæg.
29. april:
Sundby vandtårn, der i en årrække fungerede som radiobasisstation for brandvæsenet, fjernes ved sprængning.
2. maj:
Brandtelegrafen flytter fra lokaler på st. T til den nye værkstedsbygning sammesteds, hvortil også radiotjenesten flytter.
7. december:
Forsøgsvis alarmeres Farum brandvæsens deltids brandmænd direkte fra vagtcentralen ved hjælp af radioalarmeringsmodtagere fra radiofirmaet Niros og tilsluttes hermed centralalarmeringen.
1. april:
Som led i samordningen af brandvæsener i Storkøbenhavn etableres ved overenskomst et for Københavns og Frederiksbergs brandvæsener fælles udrykningssystem.
10. oktober:
Københavns Havnevæsen tilsluttes brandvæsenets centralalarmeringsanlæg.
2. januar:
Birkerød brandvæsen tilsluttes centralalarmeringen (radio).
20. februar:
Søllerød brandvæsen tilsluttes centralalarmeringen (radio).
27. april:
Stigen Tomsgården vælter under udrykning på Tuborgvej / Frederiksborgvej på vej til ildløs i lejlighed på Charlotte Muncks Vej.
Ingen kommer alvorligt til skade.
1. juli:
Omfattende kommunal lønreform på linje med statens indebærer en ændring af pensionssystemet.
Tårnby, Store Magleby og Dragør brandvæsener tilsluttes centralalarmeringen (radio).
1. november:
Som led i en påtænkt rationalisering af hospitalernes kørselsvirksomhed overtager brandvæsenet forsøgsvis hospitalsvæsenets natkørsel. Den udføres med brandvæsenets ambulancer.
Folketallet i Københavns kommune er 636.718.
16. januar:
Glostrup, Brøndbyernes og Herstedernes brandvæsener tilsluttes centralalarmeringen (radio).
21. januar:
Brandvæsenets første Snorkel, model Hi-Ranger sættes til udrykning på station T.
1. maj:
Administrationen af de civilforsvarsmæssige opgaver, der påhviler Brandchefen som Afsnitschef og brandvæsenet i øvrigt,
samles i et nyoprettet civilforsvarskontor.
17. juni:
Første nummer af et nyt internt informationsblad KOBLINGEN udsendes.
1. august:
Brandvæsenet fejrer 100 års jubilæum som kommunalt brandvæsen. Personalets jubilæumsgave, et broncerelief, af 3 brandfolk under indsats, udført af billedhuggeren Svend Lindhart, ophænges på Hovedbrandstationen. Brandvæsenet producerer i anledning af jubilæet en jubilæumsfilm ” Drej 0-0-0 ” i samarbejde med filmselskabet Laterna Film. Filmen kan ses
her
1. januar:
Brandskolen flyttes til station D.
Kommandopostvogn/skolebus (K1) stationeres på station D.
Marts:
Ny type ambulancebåre tages i brug. I første omgang sendes den til test på forskellige ambulancer efter mange drøftelser i ambulanceudvalget og båreudvalget. Båren er tegnet af konstruktør H. Venneberg og fremstillet af Overbrandmester 94 S. A. Ramussen. Den opfylder Sundhedsstyrelsens krav til moderne patientbefordring idet den er forsynet med knæknæk og nakkeknæk, hvilket sidstnævnte er af stor værdi når en patient skal ventileres. Den er monteret med en grå polyester madras i skridsikkert plasticbetræk. Den har 4 hjul, hvoraf kun de 2 er svingbare.
1. april:
Falck Tåstrup, der varetager brandslukningen i kommunerne Høje-Tåstrup, Sengeløse, Torslunde-Ishøj, Vallensbæk og Greve, tilsluttes centralalarmeringen (radio).
April:
I løbet af nogle dage i midten af april optog et hold fra fjernsynets børne- og ungdomsudsendelser en række situationer fra brandmandsuddannelse og øvelser på station D. Optagelserne blev vist i 2 udgaver af ”kikkassen” hvor første udsendelse
blev sendt 22. maj.
3. maj:
Falck Rødovre, der varetager brandslukningen i Rødovre kommune, tilsluttes centralalarmeringen (radio).
23. juni:
Sankt Hans aften gav som sædvanlig stor travlhed for brandvæsenet. Fra kl.17.44 til 04.00 blev der kørt 34 ildebrandsudrykninger, hvoraf de 24 var til bål på gader og pladser. Belært af risiko for optøjer, fik enkelte bål i samråd med politiet hvor der ikke var mulighed for antændelse af andet, lov til selv at brænde ud.
2. juli:
Læge Palle Gad, Århus laver en afhandling mod ambulancers udrykningskørsel. Denne afhandling offentliggøres i Danish Medical Bulletin juni 1971. Endvidere også i ugeskrift for læger. Lægens afhandling belyser at ambulancerne ikke skal køre udrykning med patienterne, og ej heller hen til patienterne. De kan få lov at anvende blinklygterne, hvis de holder hvor der er standsning eller parkeringsforbud. Han mener endvidere at den gevinst ved at komme på hospitalet hurtigt, ikke opvejes af risikoen for at køre galt, hvorved patientens tilstand væsentligt forringes. Da afhandlingen var baseret på Falck Zonens uheld i forbindelse med udrykninger tog Direktør Børge Johansen til genmæle og svarede i ugeskriftet at hvis udrykning skulle indstilles med ambulancer, ville mange patienter få brug for en ligvogn i stedet for en ambulance. Korpslæge Brandvæsenet Dr. Med. Ebbe Arnfred påpegede at det var en misforståelse, hvis man troede at udrykningskørslen tilstræbte vognens maksimale kørehastighed, men at det gav en mere skånsom og glidende transport for patienten, og som en tidsgevinst at mandskabet kom hurtigt frem til hospitalet med skadelidte.
24. august:
Natten mellem 24. og 25. august blev der fra røgtenderen på station D stjålet et kredsløbsapparat tilhørende daværende Brandmester 82. Tyveriet blev meldt til politiet. Nogle år forinden havde daværende Brandmester 82 ligeledes fået stjålet sit kredsløbsapparat som politiet fandt i en have på Amager. Her havde nogle mandspersoner en hel samling uniformseffekter som de havde hængt i haven på en pæl som de dansede omkring – splitternøgne.
15. november:
Dykkertjenestens 25 års jubilæum.
Afprodsstigen station C erstattes af en drejestige. Udrykningsgrænserne for sekundære udrykninger i station C’s udrykningsområde ændres.
Februar:
Falck Ballerup, der varetager brandslukningen i kommunerne Ballerup-Måløv, Værløse, Led-øje-Smørum og Herlev, tilsluttes centralalarmeringen (radio).
Falck Gladsaxe, der varetager brandslukningen i Gladsaxe kommune, tilsluttes centralalarmeringen (radio).
2. april:
Der indføres 3-roders vagtordning. Samtidig formaliseres 6 timers pligtarbejde.
1. juni:
Der opbygges en sikkerhedsorganisation og vælges sikkerhedsrepræsentanter.
Juni:
De første (28) nødtelefoner ved motorveje . (»motorvejsalarmer«) tilsluttes alarmcentralen.
September:
Københavns kommunes sygetransportkørsel installeres med vagtmester kontor, opholdslokaler og garage i en nyopført bygning på station T.
3.november:
Et forsøg på 1/2 år med en »Hjerteambulance«, bemandet med en læge, en sygeplejerske og to brandmænd, indledes.
1. januar:
Ny struktur for brandvæsenets samarbejdsudvalg.
1. marts:
Brandstation Stranden, hørende under Glostrup Brandvæsen I/S, tilsluttes centralalarmeringen.
31. marts:
Med udgivelsen af årsberetning for 1972/73 ophører udgivelsen af en egentlig årsberetning.
17. september:
Københavns Brandvæsen udgår af udrykningen til Kronborg Slot.
28. februar:
Brandchef Ammitzbøll afgår.
1. marts:
Vicebrandchef E. Boeck udnævnes til brandchef.
1. marts:
Brugen af dobbeltradet gallauniform med sabel ophører.
1. april:
Brandvæsenet overtager Københavns hospitalsvæsens sygetransportkørsel.
8. maj:
Funktionen som kommandopostvogn overgår til inspektørvogn.
21. maj:
Med baggrund i branden i Hotel Hafnia den 1. september 1973 udsendes justitsministeriets bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i ældre hoteller.
1. august:
Københavns Brandvæsen udgår af udrykningen til Fredensborg Slot.
13. august:
Den tidligere brandchefbolig på station H tages ibrug som kontorlokaler for afdeling I.
1. november:
1. trin af beredskabet til bekæmpelse af miljøskader indføres.
1. december:
40 timers arbejdsuge indføres.
1. marts:
Københavns Brandvæsen udgår af udrykningen til Frederiksborg Slot.
1. april:
Brandvæsenets administration (strukturen fra 1937) ændres ved oprettelse af en selvstændig økonomi- og lønafdeling. Teknisk sekretariat indgår som en del af det fremtidige brandchefens kontor, hvortil vicebrandchefembedet knyttes.
22. december:
Udrykninger til gadealarmer reduceres til en stige og en tender (110 alarmer) eller en motorsprøjte (126 alarmer).
1. februar:
Alt materiel (bortset fra det rullende) samles under en nyoprettet stilling som materielmester.
25. februar:
Med baggrund i branden i Stengade 20 den 11. november 1975 vedtages lov af 25. februar 1976 om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m. v.
18. juni:
Tiltaleformen »du« formaliseres i hele brandvæsenet på initiativ fra Brandchef Robert Ringsted.
13.-14. oktober:
Virksomhedskonference på Hotel Hellebæk Kyst med repræsentation fra samtlige personalegrupper.
1. december:
Bemanding af motorsprøjterne med 6 mand påbegyndes.
21. december:
Det sidste nummer af det interne informationsblad Koblingen udsendes.
1. maj:
Alarmcentralen 0-0-0 på Københavns Hovedbrandstation ændrede telefonnummer til 1-1-2.
3. – 4. Marts:
Efter en periode på næsten 37 år, hvor Københavns Brandvæsen havde været forskånet for dødsulykker under tjenesten, omkom brandmand nr. 867 Palle Ipsen om natten under slukningen af en kraftig brand i metalvarevirksomheden Lemvigh-Müller & Munck A/S, Vasbygade, i Københavns sydvestkvarter. Palle Ipsen, der havde været ansat i Brandvæsenet siden 1987, forulykkede ved et fald fra taget på en af de brandtruede bygninger. Palle Ipsen blev bisat ved en smuk højtidelighed den 11. marts 2000 fra Grundtvigs Kirke med deltagelse af 1200 familiemedlemmer, venner og kolleger.
Akkreditering af ambulancetjenesten
I efteråret 1999 besluttede Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), at man ønskede at opnå akkreditering af sit kvalitetsniveau med henblik på at skabe en ensartet behandling af patienterne uanset, hvilket hospital, der skulle behandle patienten. Akkreditering er en løbende kvalitetsbedømmelse og -sikring af en organisation og dens præstationer. H:S valgte den amerikanske akkrediteringsorganisation Joint Commission International (JCI), til at forestå projektet. Københavns Brandvæsen har med interesse fulgt processen i H:S, og da mange af elementerne i akkrediteringen på hospitalerne har direkte berøringsflader med ambulancetjenestens behandling af patienterne, inden de indbringes til hospitalerne, har Københavns Brandvæsen truffet aftale med JCI om også at gennemføre en akkreditering af ambulancetjenesten. Det bliver i øvrigt den første akkreditering af en ambulancetjeneste i verden.
Nye uddannelser
I 2001 blev der indført en helt ny uddannelse for brand- og ambulancepersonalet i Danmark. Den nye uddannelse er en 3-årig elevuddannelse, der veksler mellem teori og praktik. Uddannelsens teoretiske del afvikles på Landtransportskolerne og SOSU-skolerne, medens den praktiske del afvikles på hospitalerne og hos de større lokale brand- og ambulanceberedskaber.
I 2001 ansatte Københavns Brandvæsen otte elever på den nye uddannelse.
Nyt kørende materiel
På materielsiden har det største enkeltprojekt i 2001 været arbejdet med anskaffelsen af nye motorsprøjter. Arbejdet skred så langt frem, at den første prototype blev bestilt til levering straks i det nye år 2002, og i takt med de økonomiske muligheder vil alle sprøjterne være blevet udskiftet i løbet af nogle år.
13. januar:
Ambulanceselskabet Samaritens danske eventyr sluttede.
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden besluttede, at Samariten ikke skulle køre ambulancer i København, og dermed mistede Samariten sin sidste kontrakt i Danmark. I stedet fik regionen Københavns Brandvæsen, som afgav det eneste andet tilbud på ambulancekørslen i indre by, til at træde til, så brandvæsenet fortsat bemander indre bys ambulancer.
Det lykkedes at løse selskabet Samariten fra deres bud, og Region Hovedstaden tildelte derefter Københavns Brandvæsen opgaven. Dermed blev ambulancetjenesten reddet på målstregen, omend blev ambulancetjenesten halveret, da Frederiksberg Brandvæsen og Falck overtog dele af Københavns Brandvæsens tidligere dækningsområde.
1. oktober:
Brandchef Jan Axlev stoppede som chef for Københavns Brandvæsen. Efter 13 år ved roret valgte Brandchefen selv at stoppe med udgangen af december måned.
1. januar:
Tiltrådte den nye Brandchef Jakob Vedsted Hammer Andersen der er 38 år og uddannet civilingeniør med speciale i brandteknik. Han kom fra en stilling som beredskabschef i Århus Brandvæsen. Han havde tidligere arbejdet en årrække i Københavns Brandvæsen som Brandinspektør, og erfaringerne med det københavnske korps har kun øget hans interesse for stillingen som beredskabschef for hovedstaden, som også bliver den nye titel i brandvæsenet.
1. februar:
Københavns Brandvæsen vandt udbud om sygetransport i indre by, og fra februar måned kunne otte nye biler til sygetransport køre ud fra garagen på station T – Sygetransporttjenesten. Bilerne skal bruges til at hente borgere i indre København, når de har behov for at komme til og fra hospitalet til ikke-akutte undersøgelser. I alt fem selskaber havde budt på opgaven hos Region Hovedstaden, som er ansvarlig for ambulancekørslen i området. Konkurrencen var meget tæt, men det blev Københavns Brandvæsen, der løb af med sejren, da de leverede det tilbud, der samlet set var bedst i forhold til pris og kvalitet.
28. november:
Brandvæsenet tændte traditionen tro juletræet på Rådhuspladsen kl.16.00.
